LydguidePanthéon

I hjertet af Latinerkvarteret i Paris rejser Panthéon sig som en majestætisk bygning på Sainte-Geneviève-højen. Allerede ved første øjekast imponerer det storslåede syn: rækker af høje korintiske søjler fører frem til den brede, søjlebårne facade, mens den imponerende kuppel hæver sig over byen og leder tankerne hen på de antikke romerske templer. Det var kong Ludvig den Femtende, som i midten af det attende århundrede satte gang i dette ambitiøse projekt, efter at han var kommet sig over en alvorlig sygdom. Fyldt med taknemmelighed lovede han at opføre en kirke til ære for Sankt Geneviève, byens skytshelgen. Skæbnen ville, at kongen overlevede, mens hans elskede elskerinde ikke gjorde.

Valentin Avram

Byggeriet begyndte i tusind syv hundrede og halvtreds. Arkitekten Jacques-Germain Soufflot lod Panthéon forene græske søjler, barokkens dramatiske udtryk, romanske kupler og gotikkens vertikale træk. Trods disse blandede inspirationskilder fremstår bygningen i dag kompromisløst nyklassicistisk. Da byggeriet endelig stod færdigt, havde Frankrig forvandlet sig: revolutionen rasede, monarkiet var faldet, og kirken blev hurtigt omdannet til et nationalt mausoleum for store personligheder, som der står indhugget over indgangen.

El-Loc0

Nede i den stemningsfulde krypt hviler de jordiske rester af nogle af Frankrigs mest ærede personer: Voltaire, oplysningstidens store filosof; Jean-Jacques Rousseau, forfatteren og tænkeren; Victor Hugo, der gav stemme til byens folk i sine romaner; Émile Zola, forkæmperen for social retfærdighed; Marie Curie, den banebrydende videnskabskvinde; og Alexandre Dumas, forfatteren til De Tre Musketerer, hvis navn først blev tilføjet efter mange års diskussion.

Under den svævende kuppel kan man opleve det roligt svingende Foucaults pendul, en tro kopi af det instrument, der i det nittende århundrede viste, at Jorden drejer rundt om sin egen akse.

I dag kan besøgende bestige flere hundrede trappetrin og komme helt op til kuplens udsigtsplatform, hvor en af Paris’ mest betagende panoramaudsigter venter. Kun få gæster ad gangen får lov til at stå over byens tage – et fredfyldt, næsten hemmeligt udsigtspunkt. Panthéon er fortsat et symbol på fransk stolthed og åndelig arv, et hvilested for dem, der har præget nationens historie.